ESET® har meddelt, at virksomheden udgiver to nyttige værktøjer til bekæmpelse af de seneste ransomwareangreb, herunder WannaCry (WannaCryptor) og en variant af den famøse Crysis-ransomware, som tilføjer filtypenavnet .wallet og .onion til berørte filer.
Det første værktøj – EternalBlue Vulnerability Checker – kontrollerer, om Windows er opdateret med patches mod EternalBlue-exploitprogrammet, som stod bag den senere tids WannaCry-ransomwareepidemi, og som stadig bruges til at sprede cryptocurrency-miningsoftware og anden malware.
ESETs netværksregistrering af EternalBlue-exploitangrebet (CVE-2017-0144) blev tilføjet den 25. april, inden WannaCry-epidemien brød ud.
Det andet værktøj, ESET har lanceret, er et program til dekryptering af ransomware. Det hjælper ofre for en variant af Crysis-ransomwaren, der tilføjer filudvidelsen .wallet og .onion til krypterede filer. Nøglerne blev offentliggjort den 18. maj i fora på BleepingComputer.com.
Begge værktøjer kan downloades fra ESETs website.
EternalBlue Vulnerability Checker – https://help.eset.com/eset_tools/ESETEternalBlueChecker.exe
Program til dekryptering af filudvidelsen .wallet/.onion fra Crysis – https://download.eset.com/com/eset/tools/decryptors/crysis/latest/esetcrysisdecryptor.exe
Hvis du har spørgsmål eller ønsker nærmere oplysninger, bedes du kontakte ESETs sikkerhedsekspert:
Anders Nilsson, CTO ESET Nordics
e-mail: [email protected]
ESET logo - Primary - Colour - Mid Grey tag - CMYK.jpg
Storlek: 0,33 MB Typ: jpg Upplösning: 4179x599ESET logo - Primary - Colour - Mid Grey tag - CMYK.jpg
Storlek: 0,33 MB Typ: jpg Upplösning: 4179x599Om ESET
ESET® har i 30 år udviklet brancheførende IT-sikkerhedsprogrammer og -tjenester til virksomheder og forbrugere i hele verden. Med løsninger, der spænder lige fra klient- og mobilsikkerhed til kryptering og to faktor-godkendelse, giver ESETs højtydende, brugervenlige produkter forbrugere og virksomheder fred i sindet, så de kan få fuldt udbytte af deres teknologi. ESET beskytter og overvåger i al ubemærkethed døgnet rundt og opdaterer forsvarsmekanismer i realtid, så brugere beskyttes, og virksomheder holdes kørende uden afbrydelser. Trusler, der er under udvikling, kræver en IT-sikkerhedsvirksomhed, der følger med. ESET bakkes op af forsknings- og udviklingscentre i hele verden og er den første IT-sikkerhedsvirksomhed, der har vundet 100 Virus Bulletin VB100-priser ved at identificere hver eneste "in-the-wild"-malwarevirus uafbrudt siden 2003. Du kan få flere oplysninger på www.eset.com eller ved at følge os på LinkedIn, Facebook og Twitter.
© Liana Technologies