Den nye samarbejdsaftale mellem ESET og Elitecom betyder, at hardware-distributøren fremover også skal levere MSP-løsninger fra sikkerhedsfirmaet ESET
Elitecom er normalt en hardwaredistributør, men gennem længere tid har det jyske firma ledt efter et godt sikkerhedsprodukt til porteføljen. Det var svært at finde et produkt, der passede ind i Elitecoms forretningsmodel, og som levede op til de høje krav, de stiller til de produkter, de sælger videre til deres kunder.
Med ESETs MSP-løsning [1] fandt Elitecom dog det produkt, der passede.
”Vi ledte efter et unikt sikkerhedsprodukt, og det har vi fået med ESETs MSP-løsning. Med den kan vi tilbyde vore samarbejdspartnere en løsning, som de kan skræddersy til deres kunder, og det gør det rasende interessant for os,” siger Jan Roedahl, administrerende direktør hos Elitecom ApS.
”Elitecom bliver en af de første MSP-distributører i Norden, og vi er meget stolte over samarbejdet. Elitecom stiller høje krav, og dem kan vi leve op til,” siger Leif Jensen, Channel Director ESET Nordics.
En af de ting, der gjorde ESET til en interessant samarbejdspartner for Elitecom, er, at ESET passer ind, hvor andre producenter ikke passer ind.
”ESET er f.eks. langt mere fleksible, fordi de ikke er så store. Med ESET har vi mulighed for at finde den helt rigtige løsning til vores kunder, og det var det, vi var på jagt efter,” forklarer Jan Roedahl.
”Elitecom har en række samarbejdspartnere, der forhandler vore løsninger, og med ESETs MSP-løsning får de et produkt, hvor den enkelte partner kan tilbyde sine kunder individuelle løsninger og licensstyring, der løbende kan justeres direkte fra en online portal,” fortæller Leif Jensen.
Endelig fortæller Jan Roedahl, at det var afgørende for dem, at produktet var nemt at administrere, og at der var en god support.
”Det var vigtigt for os, at der er dansktalende support, og at der ikke er langt fra spørgsmål til svar og løsning. Det fandt vi hos ESET,” slutter Jan Roedahl.
Kontaktinformation:
Leif Jensen, Channel Director, ESET Nordic: [email protected], tlf: +45 5144 7551
Jan Roedahl, administrerende direktør Elitecom: [email protected], tlf: +45 2013 1123
[1] ESET Manage Service Provider-program er et produkt, hvor virksomheder kan tilbyde deres kunder bundtede løsninger med enkelt licens, der dækker sikkerheden for alle større platforme. De er lette at skalere, så der kan tilføjes eller fjernes enheder hver dag uden ekstra omkostninger.
OM ESET
I 30 år harESET® udviklet brancheførende it-sikkerhedssoftware og -tjenester til virksomheder og forbrugere verden over. Med løsninger, der spænder fra slutpunkts- og mobilsikkerhed til kryptering og to-faktor-godkendelse, giver ESET's højtydende og brugervenlige produkter forbrugere og virksomheder ro i sindet, så de kan nyde deres teknologis fulde potentiale. ESET beskytter og overvåger diskret 24 timer i døgnet og opdaterer forsvar i realtid, så brugerne er sikre, og virksomhederne kan køre uden afbrydelse. Nye trusler kræver en it-sikkerhedsvirksomhed i udvikling. ESET bakkes op af F&U-centre i hele verden og bliver den første it-sikkerhedsvirksomhed, der får tildelt 100 Virus Bulletin VB100-prisen for at identificere hver eneste malware "ude i junglen" uden afbrydelse siden 2003. Du kan få flere oplysninger ved at besøge www.eset.com eller følge os på LinkedIn, Facebook ogTwitter.
© Liana Technologies