MIT BLOD af Birgitte Bartholdy udkommer i dag d. 30. oktober 2025
I kystbyen Hugget taler man ikke om dengang. Men nu er tiden kommet til at bryde tavsheden …
Da Sandra under pandemien vender tilbage til sin barndomsby Hugget for at deltage i sin morfars begravelse, tvinges hun til at konfrontere et uhyggeligt mysterium fra sin fortid.
En bedekvindes ord og et støvet ringbind åbner døren til nye, ubesvarede spørgsmål om hendes oprindelse – og til byens mørkeste hemmeligheder.
Mens slægtsforskning og DNA-prøver væver nye forbindelser mellem byens indbyggere, både mellem venner og magtfulde borgere, dukker nye sandheder op, som har været skjult i årtier. Og Sandra gør en opdagelse, som er dybt foruroligende.
MIT BLOD er en intens spændingsroman om familie, fortielser og den pris, man må betale for at finde sandheden.
Om forfatteren:
Birgitte Bartholdy (f. 1960) er journalist og forfatter. Hun debuterede i 2003 med romanen MED OG UDEN MÆND og har siden udgivet flere romaner og fagbøger, senest ALT DET VI MISTEDE UNDERVEJS i 2023.
Om forlaget: Falco er et ungt, ambitiøst forlag, og vi mener, at litteratur og læsning er med til at forme samfundet og os som mennesker. Vi udgiver dansk og oversat skønlitteratur og nonfiktion.
Vi udgiver titler, der rammer bredt, og som alle har noget særligt på hjerte. Vi samarbejder med forfattere, der har høj litterær kvalitet, og vi har nøje udvalgt hver enkelt bog med et falkeblik for tidens litterære tendenser, relevante emner og aktuelle tematikker. Vores bøger tør udfordre læseren og tage kampen op mod status quo. Vi udgiver fremtidens stemmer, og vores bøger er skrevet af etablerede såvel som debuterende forfattere.
Kontakt: Pressemedarbejder Rebecca Varming på [email protected] eller mobil 31164647 for anmeldereksemplar eller interview med forfatteren.
© Liana Technologies