Lars Thomassen retter nu blikket mod sin egen hjemby Billund i det syvende bind af den anmelderroste Alfabetserie. Serien lader hvert bind udspille sig i en ny dansk by, og denne gang danner Billund rammen for et brutalt og kirurgisk mord.
En mand findes fastspændt til sit spisebord i Billund - mishandlet, lemlæstet og kvalt med brutal præcision. På hans mave er en sætning skrevet i blod: LØFT FØDDERNE.
Politikommisær Iben Brahms og RET-teamet overtager efterforskningen, men sagen udvikler sig hurtigt til noget langt mere komplekst end et enkeltstående drab. For den afdøde er ikke bare død - han er nøje udvalgt.
G - DEN DER GRAVER EN GRAV er en psykologisk krimi om hævn, magt og de mørke sandheder, der gemmer sig bag den pæne facade. Syvende del i den anmelderroste Alfabetserie.
Om forlaget: Falco er et ungt, ambitiøst forlag, og vi mener, at litteratur og læsning er med til at forme samfundet og os som mennesker. Vi udgiver dansk og oversat skønlitteratur og nonfiktion.
Vi udgiver titler, der rammer bredt, og som alle har noget særligt på hjerte. Vi samarbejder med forfattere, der har høj litterær kvalitet, og vi har nøje udvalgt hver enkelt bog med et falkeblik for tidens litterære tendenser, relevante emner og aktuelle tematikker. Vores bøger tør udfordre læseren og tage kampen op mod status quo. Vi udgiver fremtidens stemmer, og vores bøger er skrevet af etablerede såvel som debuterende forfattere.
Kontakt: Pressemedarbejder Rebecca Varming på [email protected] eller mobil 31164647 for anmeldereksemplar eller interview med forfatteren.
© Liana Technologies