Makabert metromord og forbindelser til mafiaen danner rammen om femte bind i krimiserien om Magnus Rhode.
En tidlig sommermorgen gør en rengøringsmedarbejder i Københavns Metro et makabert fund: Et lig uden hoved er tapet fast til sædet i den forreste vogn på M4-linjen. Kort efter står efterforskningsleder Magnus Rhode over for en hel række sensationelle og chokerende drab. Ofrene er familiemedlemmer til nogle af landets mest centrale skikkelser inden for erhvervsliv og politik.
Sammenhængen til det hovedløse lig bliver hurtigt åbenlys, mens sporene lidt efter lidt peger mod den italienske mafia, organiseret økonomisk kriminalitet og illegal handel med organer.
Magnus Rhode og hans farverige team kastes ud i en hæsblæsende jagt på de skyldige, der fører ham hele vejen tilbage til morfarens fortid som diplomat i Rom. Samtidig må han igen lægge køkken og ører til den ligefremme og papvinsdrikkende Rita og hendes cool barnebarn Molly.
Midt i kaosset rammer nyheden om en livstruende diagnose. Magnus må kæmpe for både at bevare sit greb om sagen, sig selv og alle tilværelsens mange fristelser, der ubønhørligt bliver ved med at forfølge ham.
Femte bind i serien om den livsnydende efterforsker Magnus Rhode.
Udkommer 18. marts på print, og digitalt d. 27. marts.
Om forlaget: Falco er et ungt, ambitiøst forlag, og vi mener, at litteratur og læsning er med til at forme samfundet og os som mennesker. Vi udgiver dansk og oversat skønlitteratur og nonfiktion.
Vi udgiver titler, der rammer bredt, og som alle har noget særligt på hjerte. Vi samarbejder med forfattere, der har høj litterær kvalitet, og vi har nøje udvalgt hver enkelt bog med et falkeblik for tidens litterære tendenser, relevante emner og aktuelle tematikker. Vores bøger tør udfordre læseren og tage kampen op mod status quo. Vi udgiver fremtidens stemmer, og vores bøger er skrevet af etablerede såvel som debuterende forfattere.
Kontakt: Pressemedarbejder Rebecca Varming på rebecca.varming@forlagetfalco.dk eller mobil 31164647 for anmeldereksemplar eller interview med forfatteren.
© Liana Technologies