Fertilitetsbehandling og barnløshed er kommet på alles læber, siden Mette Frederiksens nytårstale. Forfatter Pernille Ehlers-Hansen sætter ord på sorgen over ikke at kunne blive mor i en ny roman, som udkommer på Forlaget Falco 14. maj.
Lærke og hendes kæreste Wilfred ønsker sig brændende et barn, men Understrøm begynder, da fertilitetslægen fortæller dem, at der ikke er mere, lægevidenskaben kan gøre for dem.
Romanen fortæller med lige dele ærlighed, humor og mørke om de dilemmaer, man står overfor som barnløs: Hvornår er man lykkelig, hvor langt skal man gå i jagten på et barn, og hvornår er nok nok?
Mens Wilfred gerne vil have en pause fra behandlingerne og skemalagt sex, søger Lærke efter alternative behandlinger på nettet og ender i en facebookgruppe med andre barnløse. Her lover den mystiske "M", at hjælpe, men hjælpen ender med at koste Lærke dyrt.
Længslen efter at blive mor fører Lærke ind i internettets og sjælens mørke afkroge, hvor håbet er forsvindende lille.
Understrøm er fiktion, men Pernille Ehlers-Hansen fik idéen til bogen, mens hun selv prøvede at blive gravid. Ud fra sine egne tanker besluttede hun at undersøge, hvad afmagten og tilfældigheden i et fertilitetsforløb gør ved et menneske.
Om forfatteren: Pernille Ehlers-Hansen (f. 1988) bor i Brede nord for København sammen med kæresten Rune og deres datter, som de har ventet længe på.
Hun er freelance redaktør og har blandt andet arbejdet for Podimo. Hendes Selvom hun brænder for lyd, insisterer hun på at købe alle sine bøger i trykt form, og hendes voksende bogreol fungerer som et slags bibliotek for vennerne.
Understrøm er hendes debutroman.
Om bogen: Udkommer 14. maj I Genre: Skønlitteratur I Vejl. pris: 229,95 I Format: Softcover I Sider: ca. 200 I ISBN: 9788775961269
Om forlaget: Falco er et ungt, ambitiøst forlag, og vi mener, at litteratur og læsning er med til at forme samfundet og os som mennesker. Vi udgiver vi dansk og oversat skønlitteratur, nonfiktion og ungdomsromer.
Vi udgiver titler, der rammer bredt, og som alle har noget særligt på hjerte. Vi samarbejder med forfattere, der har høj litterær kvalitet, og vi har nøje udvalgt hver enkelt bog med et falkeblik for tidens litterære tendenser, relevante emner og aktuelle tematikker. Vores bøger tør udfordre læseren og tage kampen op mod status quo. Vi udgiver fremtidens stemmer, og vores bøger er skrevet af etablerede forfattere såvel som debutanter.
Kontakt: [email protected] eller 31 16 46 47 for yderligere information
© Liana Technologies