Anne-Sofie Storm har gjort en forfatterkarriere ud af at skrive om andre menneskers liv og skæbner i flere fagbogsudgivelser. Men i denne skønlitterære debut bringer hun fortællingen om en kvinde, der finder sit eget ståsted i livet, ligesom hun selv har gjort det efter et forlist ægteskab.
I romanen følger vi Ida hen over et år, hvor hun er i en sorgproces, efter hendes mand Asbjørn dør af kræft. Hun står midt i det, der ligner en ubærlig sorg: Praktikken omkring dødsfaldet foregår som i en tåge, hvor hun støtter sig til sønnen Peter.
Ida har kun været kendt som “bådebyggerens kone”, men bagsiden af deres ægteskab er præget af Asbjørns utroskab og opfarende temperament, som Ida har synlige ar efter.
Idas sorgproces følger naturens almanak, og romanen portrætterer den danske naturs skiftende sæsoner med særlig vægt på det maritime liv omkring kysterne.
Fotograf: Annie Ariel Lassen
Om forfatteren:
Anne-Sofie Storm (f. 1973) er freelancejournalist og forfatter. Anne-Sofie bor i Strib ved Middelfart med sin familie. Hun har tidligere udgivet fagbøger om bl.a. Helle Virkner og Poul Reichhardt samt coffee-table bøgerne Fyn – Mennesker og Steder og Dyrehaven. Skyggen af et liv er hendes skønlitterære debut.
Om bogen:
Titel: Skyggen af et liv
Forfatter: Anne-Sofie Storm
Udgivelsesdato: 3. april 2025
Sidetal: 212
Om forlaget: Falco er et ungt, ambitiøst forlag, og vi mener, at litteratur og læsning er med til at forme samfundet og os som mennesker. Vi udgiver dansk og oversat skønlitteratur og nonfiktion.
Vi udgiver titler, der rammer bredt, og som alle har noget særligt på hjerte. Vi samarbejder med forfattere, der har høj litterær kvalitet, og vi har nøje udvalgt hver enkelt bog med et falkeblik for tidens litterære tendenser, relevante emner og aktuelle tematikker. Vores bøger tør udfordre læseren og tage kampen op mod status quo. Vi udgiver fremtidens stemmer, og vores bøger er skrevet af etablerede såvel som debuterende forfattere.
Kontakt: Pressechef Cathrine Hedegaard på [email protected] samt 23 96 10 02 for anmeldereksemplar eller interview med forfatteren
© Liana Technologies