For Jim Lyngvild er shitstorme brændstof, mens Ghita Nørby finder dem grusomme. I en ny bog fortæller de om, hvordan de shitstorme, de har været udsat for gennem tiden har påvirket dem. Bogen går også tæt på fænomenet og taler blandt andet med én, der har været med til at opildne til shitstorme på nettet.
Hvordan føles det at blive beskyldt for at være nazist? Hvorfor bliver nogle historier til shitstorme? Og hvordan kan man vende dem til en fordel? Alt det får læseren svar på i samtalebogen Shitstorm, der undersøger fænomenet med et 360-graders-blik. Bogen udkommer på Forlaget Falco 26. oktober.
Ghita Nørby og Jim Lyngvild har begge stået i orkanens øje. De fortæller om den smerte og drivkraft, der kan ligge i en shitstorm, om at rejse sig igen, og hvad de har lært af hinandens måde at tackle stormene på.
Tidligere chefredaktør Poul Madsen forklarer, hvorfor nogle historier er skabt til at blive shitstorme og hvordan man bedst kan komme igennem et stormvejr. Sidst men ikke mindst gennemgår bogen de største shitstorms, og taler med en af dem, der bevidst har pustet til en mediestorm, men endte med at selv at blive fanget i krydsilden.
---
Kontakt presseansvarlig: Malena Rønnow på [email protected] eller 31 16 46 47 for yderligere information eller interview.
Om forfatterne: Ghita Nørby har været aktiv skuespiller, siden hun blev uddannet fra Det Kongelige Teaters elevskole i 1965. Hun har modtaget adskillige priser, heriblandt en Æres-Bodil, en Æres-Robert og Svend Hædersprisen og er ridder af Dannebrogordenen, modtager af Elefantordenen. I 1996 blev hun udnævnt som kommandør af Dannebrogordenen.
Jim Lyngvild er oprindeligt uddannet designer, men arbejder som fotograf, tv-vært, meningsdanner, iværksætter og kunstner. Han har de senere år stået bag en lang række store udstillinger rundt om i hele Danmark, ikke mindst på Nationalmuseet og en række andre museer, slotte og godser.
Pernille Redder er journalist og forfatter med en lang karriere i tv-branchen bag sig, blandt andet på DR’s Aftenshowet. Hun skriver både fag- og skønlitteratur og rådgiver kommende forfattere om deres bøger.
Om bogen: Udkommer 26. oktober ǀ Genre: Biografier & erindringer ǀ Vejl. pris: 249,95 ǀ Format: Indbundet ǀ Sider: 220 ǀ ISBN: 9788794232975 ǀ Forsidegrafik: Maria Bramsen / MOMGRAFIK
© Liana Technologies