Hvis alle 40 millioner børnebøger, David Walliams har solgt, skulle stå i danske hjem, ville hver eneste dansker have seks-syv af hans bøger stående. Med andre ord har han solgt “supermange millioner bøger”, som han selv skriver, i jagten
på at få flere børn til at læse.
1. oktober udkommer hans nyeste bog Robothunden på dansk.
Robothunden foregår i byen Kaoskøbing, hvor tyve og røvere hersker, og hvor politiet kæmper mod overmagten. Derfor opretter Politichefen et akademi for politihunde, i håb om at de firbenede kan sætte en stopper for lovløsheden.
Også dette tiltag går galt, og til sidst skaber Politichefens kone, som er professor og opfinder, den perfekte politihund: Robothunden!
Men hvordan skal det gå Robothunden på akademiet sammen med alle de almindelige hunde? Hvad med Politichefens kat, der er misundelig på den nyankomne skabning? Og hvad med alle forbrydelserne, som Robothunden skulle sætte en stopper for?
De prisbelønnede bogbloggere Nor og Far (fra @norogfarlaeser) skriver om Robothunden: “med Walliams får du både ballade og alvor, og du keder dig aldrig”, hvilket indrammer slutningen meget præcist.
Bogen er velegnet til højtlæsning fra 5 til 7 år og børn fra 8, der kan læse selv.
HC_42924004_Cover (1) (1)_page-0001.jpg
Storlek: 0.19 MB Typ: jpg Upplösning: 749x1199HC_42924004_Cover (1) (1)_page-0001.jpg
Storlek: 0.19 MB Typ: jpg Upplösning: 749x1199
Om forfatteren: David Walliams er en britisk forfatter, komiker, skuespiller og tv-vært, og hans mission er at få børn til at læse bøger. Med 40 millioner solgte børnebøger på 53 forskellige sprog må man sige, at han har haft succes med sit forehavende. Walliams har tidligere udgivet bøger som Kodenavn Bananas, Gangster Farmor, Gangster Farmor vender tilbage og mange flere på dansk.
Kontakt: [email protected] eller [email protected] samt mobil: 31 16 46 47
Om bogen: Genre: Børn I Vejl. pris: 169,95 I Originalsprog: Engelsk I Originaltitel: Robodog Oversætter: Kim Langer I Format: Kartonneret, illustreret I ISBN: 9788743517603
© Liana Technologies