
Pernille Redder er tilbage med ny bog i serien, der fiktionaliserer Jim Lyngvilds kriminelle og korrupte oldefamilie, som regerede i Københavns gader i begyndelsen af det 20. århundrede.
Familien Hansen bliver splittet, da en altødelæggende begivenhed får familiens medlemmer til at vende sig mod hinanden. Angelica søger lykken i de brølende 20’eres københavnske selskabsliv, og broren Martin går helt egne veje. Der er nemlig penge at tjene på prostitution, og han vil have byens største og bedste ”dueslag”, som det kaldes, koste hvad det vil.
På den nybyggede politigård vil overbetjent Rantzau samtidig have familien Hansen ned med nakken én gang for alle. Vil det lykkes ham, eller kan familien samles for at redde sig selv og hinanden?
Bogen indeholder som de andre i serien et overvældende foto- og arkivmateriale med Familien Hansen som både består af familiefotos, retsdokumenter og breve.
Fotograf: Morten Paulsen
Om forfatteren:
Pernille Redder (f. 1977) er uddannet journalist og har arbejdet som tilrettelægger og redaktør på Aftenshowet, på Copenhagen TV Festival samt TV 2 Fyn. I dag er hun forfatter og redaktør. Hun har tidligere udgivet Det geniale kup og Natsværmerne i samme serie.
Om bogen:
Titel: Dueslaget – Uden skam 3
Forfatter: Pernille Redder efter idé af Jim Lyngvild
Udgivelse: 1. maj 2025
Sidetal: 420 sider
Forlag: Falco
For yderligere information kontakt:
Pressechef Cathrine Hedegaard, [email protected]
tlf.: 23 96 10 02.
Om forlaget: Falco er et ungt, ambitiøst forlag, og vi mener, at litteratur og læsning er med til at forme samfundet og os som mennesker. Vi udgiver dansk og oversat skønlitteratur og nonfiktion.
Vi udgiver titler, der rammer bredt, og som alle har noget særligt på hjerte. Vi samarbejder med forfattere, der har høj litterær kvalitet, og vi har nøje udvalgt hver enkelt bog med et falkeblik for tidens litterære tendenser, relevante emner og aktuelle tematikker. Vores bøger tør udfordre læseren og tage kampen op mod status quo. Vi udgiver fremtidens stemmer, og vores bøger er skrevet af etablerede såvel som debuterende forfattere.
Kontakt: Pressechef Cathrine Hedegaard på [email protected] samt 23 96 10 02 for anmeldereksemplar eller interview med forfatteren
© Liana Technologies